Nuuk

Nuuk

Nuuk er Grønlands hovedstad, hvor nyt og gammelt mødes på sin helt egen grønlandske måde. En kort gåtur fra Kolonihavnen med dens smukke gamle bygninger til centrum fører til det nyrenoverede og tagdækket “brættet”, hvor dagens fangst af sæl, fugle og fisk sælges. Af andre seværdigheder i byen findes det prisbelønnede kulturhus Katuaq, Grønlands Universitet, domkirken fra 1849 samt Nationalmuseum, Nuuk Kunstmuseum, hvor byens gæster kan tilbringe timer med at fordybe sig i Grønlands forhistorie.

Grundlæggelsen af Nuuk

Nuuk betyder “næsset” og er beliggende yderst på en stor halvø ved mundingen af det gigantiske fjordsystem. Samtidig er Nuuk den ældste by i Grønland. Den blev grundlagt af missionæren Hans Egede i 1728 efter han havde forladt sin første bosættelse ved Håbets Ø helt ude ved Davis Strædet. I dag er Nuuk en hektisk storby efter grønlandsk målestok, men det er sjældent det indtryk, udefrakommende får af verdens mindste hovedstad med kun 16.000 indbyggere.

Indbyggere: 15.862 i byen og 298 indbyggere fordelt på to bygder.

Her mødes fortid, nutid og fremtid – fra udstillinger af gammelt og nyt til eksperimenterende teater og ny musik.