Betalingsbestingelser

 

Bestilling og betaling Bestilling af en rejse hos Polar Rejser kan foretages pr. telefon, brev eller mail, indenfor 3 dage fremsendes en faktura på det bestilte hvor betalingsbetingelser fremgår. Vi beder venligst om at du gennemlæser dette nøje for at sikre, at bekræftelsen stemmer overens med det bestilte. Bestillingen er bindende for begge parter, når depositum på rejsens pris er modtaget. Restbetaling skal normalt finde sted senest 3 måneder før afrejse, men ved køb af særlige tilbud, kan der være tale om andre betalingsbetingelser. Dette gør sig især gældende ved salg af individuelle rejser, hvor udstedelse af billetten ofte foretages indenfor 24-70 timer efter bestilling. Efter betaling af rejsens fulde pris vil alle nødvendige rejsedokumenter blive fremsendt senest 1½ måned før afrejse.

Depositum Depositum er DKK 3000,- pr person. Beløbet vil fremgå af fakturaen samtidig med hvornår restbeløbet skal være indbetalt. Fakturaen vil blive fremsendt  indenfor 3 dage efter tilmelding til turen. Ved modtagelse af faktura kontroller venligst at  navn er rigtig stavet.

Skatter og afgifter Ved rejser til Grønland er alle skatter og afgifter i forbindelse med selve rejsen inkluderet i billetprisen.