Rejseinformation

Forsikring. Du er dækket af det gule sygesikringskort i Grønland. Vi anbefaler at man yderligere tegner en rejseforsikring. Og en sygeafbestillingsforsikring som dækker for hele det indbetalte beløb hvis man bliver syg eller en nær familiemedlem bliver syg inden afrejsen.

Betalingsmiddel. Man bruger danske kroner og Dankort / Visakort overalt i Grønland.

Grønland – legitimation.  Nordiske statsborgere skal kunne fremvise gyldig billedidentifikation ved check-in, ved sikkerhedscheck samt inden ombordstigning på flyet. Vi anbefaler at man medbringer sit pas.

Tidsforskel Danmark – Grønland. Der er 4 timers tidsforskellen mellem Danmark og det meste af Grønland. Grønland er 4 timer bagud i forhold til Danmark, hvilket vil sige, at når klokken er 22.00 i Danmark, så er den 18.00 i Grønland.  Tidsforskellen betyder, at du lander kl. 9.40 lokaltid i Grønland, selvom du fløj fra København kl. 9.00. Flyveturen tager ca. 4 timer og 40 minutter, men du lander altså stort set samme tid, som du lettede. Omvendt på hjemrejsen flyver du typisk omkring middag, men lander først i København om aftenen. Nogle flyvninger retur til Danmark lander næste dag tidligt om morgenen på grund af tidsforskellen.